Hverdagen

Årsrytme

Bondegårdens hverdag er skabt ud fra rytme.

Rytme er også det bærende element i alle livs processer. Mennesket trives godt i rytme, og især barnet kan finde stor ro og tryghed i en tilbagevendende rytme.

Derfor er hverdagen bygget op omkring dagsrytme, uge rytme og årsrytme. Vi er så heldige at kunne følge årets rytme lige uden for døren. Træerne forandres næsten dagligt, i urtehaven følger vi grønsagerne fra frø til plante. Vi fodre hver dag vores dyr, og de giver os noget tilbage også i form af mad. Vi lærer børnene at mad ikke bare er ’noget’ men at det er levende vækster der skal passes og plejes for til sidst at nydes, og at blive mæt.

Årets fester og traditioner er en anden måde at følge årets gang, måske nok en mere håndgribelig måde for børn.

I bondegården har vi 10 traditioner om året hvor vi fejrer:

  • Høstfest
  • Mortensaften /lanternefest
  • Basar
  • December og jul
  • Hellig 3-konger
  • Kyndelmisse
  • Påske
  • Store bededag
  • Pinse
  • Sommerfest

Hvis du ønsker at læse mere, om hvordan vi forbereder og fejrer disse årstraditioner, kan du finde yderligere oplysninger i tillægget ”Den Pædagogiske Hverdag”.

Aktiviteterne og forberedelserne er altid tilpasset vores børnegruppe, så alle får mest muligt ud af oplevelsen og at det er spændende at deltage.