Om Bondegaarden

Udeliv

Der er altid mange projekter i gang udenfor. Hegn der skal ordnes, græs der skal slåes, højbede der skal luges, dyr der skal klappes og fodres, bål hygge, boldspil, og små huler der skal bygges. Her er både plads til det impulsive og de målrettede aktiviteter.

At være i naturen vil give en større harmoni, ro, balance og trivsel i børnehaven og småbørnsgruppen. Her er tid og ro til at fordybe sig, og til at opbygge gode venskaber. Men der er også plads til de vilde lege, løbe stærkt og klatre højt.

Udelivet giver robuste og stærke børn, der er masser af muligheder for fysiske udfordringer og bevægelse, alt sammen noget der giver barnet kropsbeherskelse, som er grundlaget for den senere udvikling af de emotionelle og kognitive færdigheder.

Udelivet er med til at udvikle et sundt immunforsvar og dermed mindre sygedage.

Året rundt vil vi opleve årstidernes skiften, der appelleres til vores sanser: susende blæst, smukt solskin, snefnug og iskrystaller, mudder i regnvejr og fuglesang alle havens træer. Haven og træerne omkring os har hver sin charme alt efter årstiderne.

Intet vejr er dårligt vejr, bare påklædningen er i orden.